Kunstnere

Book et band i dag - Kontakt os på telefon 86 12 48 48 eller send os en forespørgsel her

Shaka Loveless

Shaka Loveless udsendte tidligere i år sit andet album ”Det Vi Sku´ Miste”. Der var gode anmeldelser fra pressen og publikum sendte albummet direkte ind på en tredjeplads, på listen over de mest solgte danske albums. Med nye stærke hits som ”Dengang du græd” og ”2 mod verden” (der var helt oppe som #1 på listen over de mest spillede sange på dansk radio), var det en udgivelse der satte tydelig streg under Shaka Loveless´ format, både som sanger og som sangskriver. Det er der også andre kunstnere der har fundet ud af – og de sidste par år har Shaka Loveless været en eftertragtet gæst på andres udgivelser, som det bl.a. kan høres på Eaggerstunns ”Fast Hånd”, Burhan Gs ”Verden Drejer” og DJ Statics ”Fucker Rundt Alene”.

Efter mange år som gruppemedlem gik Shaka Loveless solo i 2012. Hans første udspil var singlen ”Tomgang”. P3 gjorde den til ”Ugens Uundgåelige”, og sommeren over voksede den iørefaldende sang sig til et af årets største hits overhovedet. I oktober kom albummet ”Shaka Loveless” der, da året i musikbranchen blev gjort op, fik tildelt en Danish Music Award som ”Årets danske clubudgivelse” og "Årets Mandlig Artist". Videoen til ”Tomgang” fik ved samme lejlighed en DMA som ”Årets danske musikvideo”. At Shaka Loveless også live formår at give publikum en oplevelse af de sjældne og af den slags, der varer ved, skyldes ikke mindst hans mangeårige fortid som central figur i grupper som Are We Brothers og ikke mindst Gypsies. Med sidstnævnte har han udgivet flere albums og spillet support for navne som The Roots og The Fugees.

​Ring og hør mere på tlf.: 86 12 48 48