”jeg hører den igen og igen, den sang vi dansede til igår….”
Telefonerne kimer, for der er mange, der ikke kunne glemme de sange rocazino havde fyret af, og de havde danset til i går. Der var bud efter det gamle band, som egentlig ikke var gået i opløsning, men bare holdt en pause, der tilfældigvis var blevet på 18 år!!!
”mine tanker spiller bold med ting jeg ikke helt forstår…”
Rocazino nød hvert et sekund og de havde det hamrende skægt. Det var de enige om. Bandet var i gang igen – og en stribe koncerter blev stablet på benene i løbet af 2007.
”og uden at få lov, holdt du mig tæt, før du forsvandt…”
Publikum strømmede til og sang med, og til bandets store overraskelse var der masser af helt unge, der kunne sangene.
Rocazino er et hit igen, og derfor udsendte universal music en boks i 2007 med deres seks originale albums og en bonus dvd, der bl.A. Indeholder gruppens sidste store kanonhit ”en for alle”, hvor ulla cold synger duet med danmarks svar på mick jagger, frank arnesen, på landsholdest slagsang før em i ’88.
Et em, hvor danmark røg ud, og rocazino besluttede sig for en pause efter et pladesalg, der havde rundet en million …
Men de er kommet stærkt tilbage – ikke mindst på live scenen, hvor de spillede 35 koncerter i 2007.
Og selvfølgelig har de besluttet at ta’ en omgang mere her i 2008, hvor de spiller i en begrænset periode i sommermånederne og igen til vinter.
Til efteråret bliver rocazino yderligere aktuelle ved opstæningen af 80’er musical’en elsk mig i nat!