Tørfisk er en af landets mest kendte grupper og thyborøngruppen hører
til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk inspireret folkemusik
med egne kompositioner og personlige tekster. Tørfisk synger, spiller og
underholder, så det er en fryd - med typisk vestjysk charme, som ikke er til
at stå for. Tørfisk er en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme
og exceptionelle repertoire.
Tørfisk er lig med stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet og
vel at mærke med den samme besætning, som da det hele startede i 1981.
Bandet består af:
Egon Kirk (1962): banjo, mandolin, sang
Anker Hviid (1961): Guitar, sang
Tommy Thiel Rasmussen (1964): Harmonika, fløjte, sang
Bent Kirk (1958): bas, sang