The Faces havde en omfattende tour i 1972. Stewart udgav ”Never a Dull Moment” samme år. Ved at gentage ”Every picture”-succesen blev albummet nummer 2 på den amerikanske album chart og nummer 1 i England, og fik gode anmeldelser af kritikerne. “Ooh La La” fra 1973 blev The Faces sidste album. Albummet gik ind som nummer 1 i England og nummer 21 iU.S.A.. The Facesbegyndte i 1974 deres “Ooh la la” tour, som blev deres sidste.
Stewart udgav albummet: “Smiler” sent i 1974 men det blev en skuffelse. I England blev det nummer 1, og singlen ”Farewell” nummer 7, men det blev kun til en 13. plads på Billboard pop album charts og singlen ”Mine For Me” blev kun nummer 91 på Billboard pop singles charts. ”Smiler” bliver generelt betragtet som Stewarts dårligste album fra ’70erne. Det var også hans sidste album for Mercury Records. Efter udgivelsen af dobbeltalbummet ”The Best Of Rod Stewart” skiftede han over til Warner Bros. Records og blev hos dem gennem størstedelen af sin karriere.
Rod scorede endnu et engelsk nummer 1 med: ”Da Ya Think I’m Sexy” hvilket var et nummer 5 hit på Billboard black chart på grund af dens disco lyd, men det var singlen fra albummet i 1979: ”Blondes Have More Fun… Or Do They?” der gik ind som nummer 1, og solgte over 4 millioner albums. Det var Stewarts nummer 1 album på Billboard album charts i 25 år.
Stewarts version af Tom Waits sang “Downtown Train”, blev nummer 2 på den amerikanske chart i 1990. Denne sang var taget fra albummet ”Storyteller.” Det næste album ”Vagabond Heart” forsatte hans comeback med singlerne ”Rhythm Of My Heart” og ”Motown Song” der begge kom ind på top 10. Det var også i 1990 at han sammen med Tina Turner indspillede ”It Takes Two” som nåede en 5 plads på den engelske chart liste.
I 1993 indspillede han sammen med Sting og Bryan Adams sangen ”All For Love” til filmen: De Tre Musketerer. Singlen gik ind på 1. pladsen i U.S. charts.
Rod Stewart blev optaget i ”Rock and Roll Hall of Fame” i 1994.